Cobra Club Danmark
Hitorien om Cobra'en

I starten af 1960'erne havde en pensioneret racerkører ved navn Carrol Shelby fået den idé, at han ville udvikle en sportsvogn, som var let, billig og havde masser af hestekærfter. Samtidig i udkanten af London var den lille bilproducent AC efterhånden i store økonomiske vanskeligheder. Gennem de sidste årtier havde AC produceret små åbne sportsvogne med forskellige britiske motorer, men var nu kommet til den konklusion, at der skulle en nye og kraftigere motorer til for at AC's biler kunne klare sig i konkurrencen. Sådanne motorer hang dog ikke på træerne dengang, og det var, trods ihærdig søgen, ikke lykkedes AC at finde en egnet motor.
I USA havde Ford netop udviklet en ny V8'er, som stod for at blive introduceret i forskellige Ford modeller, og vigtigts af alt havde Ford ingen planer om at benytte motoren i egne motorsportsprojekter. Carrol Shelby fik nærmest ved en tilfældighed nys om Fords motor og AC's problemer, og i løbet af kort tid fik han kontakt med begge parter og et samarbejde blev stablet på benene.

I løbet af 60'erne resulterede samarbejdet i en række bilmodeller og en hel del prototyper, som delte navnet Cobra (og forskellige kombinationer af Ford, AC og Shelby afhængig af hvor bilerne blev solgt), samt en lang række af afledte modeller beregnet til brug i forskellige motorsportsserier.

Af de mest kendte var den første serie, realiseringen af den oprindelige idé med at kombinere en videreudvikling af AC's oprindelige chassis med den nye 260cu. Ford V8, deraf navnet Shelby Corba Mark I 260. Ialt blev der bygget ca. 75 af Mark I, men del af disse blev efterfølgende "konverteret" til Mark II. Derfor er originale Mark I'ere idag meget sjældne. 

I 1964 fulgte Mark II 289. Som navnet antyder var bilen udstyret med en 289cu Ford V8, som i gadeversion ydede ca. 271 bhp. Selv set med nutidens øjne gav det nogle voldsomme præstationer.

Året efter i 1965 kom endnu et skud på stammen. Denne gang blev store dele af bilen fuldstændig redesignet og samtidig blev motoren opgraderet til en 7 liters V8 med 425 bhp. Resultatet blev den model, som de fleste forbinder med navet Cobra nemlig 427'eren.

Sideløbende med produktion og salg af Cobraer udviklede Shelby American en række versioner beregnet til brug i forskellige motorsportsserier. I midten af 60'erne var specielt mange amerikanske løbsserier domineret af Cobraer, men også i europa bl.a. i Le Mans deltog Cobraer med skiftende succes. To af de mest kendte biler var Le Mans udgaven af Cobraen (reelt en Mrk II med hardtop) og Daytona'en, som bl.a. deltog i Le Mans 1964.

I 1966 blev stikket trukket ud af Corbra produktionen og Carrol Shelby og AC gik hver til sit. Carrol Shelby fortsatte samarbejdet med Ford og lagde bl.a. navn til flere sportsversioner af Ford's gadebiler. Mest kendte er Shelby versionerne af Ford Mustang.
AC fortsatte med at producere Mark II modeller, dog ofte med engelske 6 cylinder motorer og præstationer langt fra den oprindelige 289'er.

Hvad ingen dog havde forudset var, at med Cobraen var en legende blevet født og efterspørgslen efter en let, billig og kraftfuld sportsvogn var stadig intakt. Det betød at Cobraen pludselig blev et varmt emne for kitcar branchen, og specielt siden 80'erne har mange producenter af kitcars udviklet modeller baseret på de oprindelige Cobraer.   

 

 

 

På nedenstående links kan du finde mere information om Cobraens historie.